Currently reading

The Lottery and Other Stories
Shirley Jackson
11/22/63
Stephen King
Alt det hun ville ønske hun ikke forstod - Steen Langstrup Mit første forsøg med Steen Langstrup, som har modtaget megen ros for sine gyserhistorier.

Mit umiddelbare indtryk er ikke specielt positivt - jeg vakler mellem 1 og 2 stjerner, og bare det er ret usædvanligt. Jeg er normalt ret nem at underholde på den ene eller anden måde...

Men "Alt det hun ville ønske hun ikke forstod" er bare ikke særlig vellykket. Det eneste positive jeg kan sige, er, at opbygningen af spænding er ok, men selv den er ikke rigtig god, da hele stemningen fra side 1 ligger op til at der skal ske noget forfærdeligt.

Jeg tror også bogens (meget) korte form arbejder imod den - vi når ikke at reelt føle noget for hovedpersonerne, og ærlig talt er der ikke meget overraskelse, i dét, der skulle have været en overraskende slutning.
Der er en del ubehagelige scener undervejs, men selv hvis man er til den type gys (Saw, Hostel og lign med meget udpenslede tortur/voldsscener), så er det mest bare klamt, og ikke specielt uhyggeligt på nogen måde.

Da jeg meget gerne vil støtte dansk litteratur og specielt indenfor gysergenren, tror jeg måske Langstrup får et forsøg mere, men denne bog har jeg faktisk nærmest ikke noget positivt at sige om.